Artikler udgivet på LinkedIn

Artikel 1: Står den årlige budgetproces i vejen for et bedre sundhedsvæsen?

Mulighederne for at skabe endnu bedre sundhedsløsninger for borgene er til stede. Men det sker ikke af sig selv. Denne artikel er nr. 1 i en artikelrække, hvor vi giver vores bud på indsatser og muligheder som vi mener er forudsætninger for at skabe den nødvendige udvikling de kommende år. Så der kan skabes et bæredygtigt sundhedsvæsen frem mod 2030. Nogle gange bliver man i tvivl, så lad os derfor slå fast: Målet i sundhedsvæsenet er ikke at overholde økonomien, målet er at sikre den bedst mulige diagnostik, behandling og pleje til gavn for borgerne inden for de ressourcer, der er til rådighed. Skrevet af: Martin Hornstrup, Senior Partner.

Artikel 2: Nye løsninger for kroniske medicinske patienter – den specialiserede indsats

Mulighederne for at skabe endnu bedre sundhedsløsninger for borgene frem mod 2030 er gode. Men stigningen i antallet af mennesker med kroniske lidelser, antallet af ældre og stigende medicinudgifter tilsiger, at der er brug for at tænke nyt. Ellers er der både brug for langt flere speciallæger og sygeplejersker inden for de store kroniske områder, så som KOL, demens, gigt, diabetes, hjertesygdomme mv., samt uanet tilførsel af ressourcer. Denne artikel er artikel nr. 2 i en artikelrække, hvor vi giver vores bud på indsatser og muligheder som vi mener er forudsætninger for at skabe den nødvendige udvikling de kommende år - så der kan skabes et bæredygtigt sundhedsvæsen frem mod 2030. Skrevet af: Rune Puggaard, Chefkonsulent

Artikel 3: Løsninger for kroniske og ældre medicinske patienter – den nære sundhed

Stigende udgifter, et stigende antal ældre medicinske patienter og en fordobling af patienter med kroniske sygdomme betyder, at det er en bunden opgave at ændre sundhedsindsatsen (uddybet i artikel 2). Patienterne har i den grad har brug for sammenhængende forløb og tilbud af høj kvalitet og ressourcerne rækker ikke til at fortsætte uændret. Denne artikel er artikel nr. 3 i en artikelrække, hvor vi giver vores bud på indsatser og muligheder som vi mener er forudsætninger for at skabe den nødvendige udvikling de kommende år - så der kan skabes et bæredygtigt sundhedsvæsen frem mod 2030. Skrevet af: Rune Puggaard, Chefkonsulent

Artikel 4: Hvad nu hvis vi gør det, vi ved, der virker!

Det er ikke mangel på forskning og innovation, der skaber en barriere for at udvikle sundhedsløsninger i kommuner og regioner. Der findes masser af resultater og løsninger, som kan forbedre kvalitet, borger- og patientoplevelse, effektivitet osv. Eksempelvis arbejder alle 5 regioner systematisk med sundhedsinnovation. Denne forskning og innovation er vigtigt for at kunne løse sundhedsopgaven i fremtiden. Denne artikel er artikel nr. 4 i en artikelrække, hvor vi giver vores bud på indsatser og muligheder som vi mener er forudsætninger for at skabe den nødvendige udvikling de kommende år - så der kan skabes et bæredygtigt sundhedsvæsen frem mod 2030. Skrevet af: Martin Hornstrup, Senior Partner

Artikel 5: Akutkæden – nøglen til et veldrevet hospital

For de fleste akutte hospitaler er op mod 77 procent af alle indlæggelser bestemt af indgangen til akutafdelingerne. Forud for et besøg ligger som oftest akuttelefonen, lægevagten og hvis det er nødvendigt ambulancetjenesten og tages alle disse henvendelser med, er den akutte aktivitet endnu højere. Det kan derfor siges meget enkelt: Et akutsygehus er ikke bedre end sin akutte kæde. Akutkæden er nøglen til at drive et velfungerende sygehus. Derfor er det heller ikke så underligt, at Sundhedsstyrelsens har arbejdet med området og kom med langsigtede nationale anbefaler i oktober 2020. Denne artikel er artikel nr. 5 i en artikelrække, hvor vi giver vores bud på indsatser og muligheder som vi mener er forudsætninger for at skabe den nødvendige udvikling de kommende år - så der kan skabes et bæredygtigt sundhedsvæsen frem mod 2030. Skrevet af: Rune Puggaard, Chefkonsulent

Artikel 6: Hvordan kan vi sikre, at de rette kompetencer er til stede på rette tidspunkt?

Beslutningen om at sikre de rette personaleressourcer på rette tid og sted til at løse sundhedsopgaven på sygehuset eller i kommunen bliver alt for ofte til en diskussion om budgetoverholdelse eller om overenskomster. Og for sjældent til en dialog om, hvorvidt et øget fokus på tilstedeværelse blandt personalet forhåbentligt kan bidrage til endnu bedre pleje og omsorg for borgeren/patienten. Lidt firkantet sagt er udfordringen, hvem der skal tilgodeses. Er det 1) økonomichefen, 2) frontmedarbejderne eller 3) patienterne/borgerne? I NHG har vi arbejdet med personaleplanlægning og økonomistyring i mange år. Der er brug for at få et nyt fokus på denne opgave. Denne artikel er artikel nr. 6 i en artikelrække, hvor vi giver vores bud på indsatser og muligheder som vi mener er forudsætninger for at skabe den nødvendige udvikling de kommende år - så der kan skabes et bæredygtigt sundhedsvæsen frem mod 2030. Skrevet af: Pia Andersen, Senior Konsulent og Martin Hornstrup, Senior Partner

Artikel 7: Værdibaserede afregningsmodeller kan skabe mere sundhed for pengene - præsentation af Odsherred-modellen

Tilbage i 2016-17 var Værdibaseret Sundhed det nye sort, som skulle revolutionere styringen af sundhedsvæsenet. I dag er retorikken noget mere afdæmpet. Begrebet er dog stadigt yderst relevant i forsøget på at skabe mere fokus på værdien af sundhedsvæsenets aktiviteter. I NHG er der særligt to områder, som vi finder relevante for udviklingen af sundhedsvæsenet i de kommende år. Denne artikel er artikel nr. 7 i en artikelrække, hvor vi giver vores bud på indsatser og muligheder som vi mener er forudsætninger for at skabe den nødvendige udvikling de kommende år - så der kan skabes et bæredygtigt sundhedsvæsen frem mod 2030. Skrevet af: Martin Hornstrup, Senior Partner og Claus Rehfeld, CEO og Senior Partner